Du skal kunne tro på, at vi kan gøre en forskel for din omsætning.
Derfor får du her en række gratis tips og tricks. Se først, hvad de kan gøre for din virksomheds hjemmeside og forestil dig så, hvad vi kan gøre for dig. De bedste tricks holder vi for os selv, men hyrer du en konsulent fra Polavyk eller søger du generel rådgivning om din sides placering i søgemaskinerne, deler vi gerne ud af godterne.
Vores freebies udskiftes løbende, nogle er meget konkrete, andre meget generelle. Hold øje med siden eller tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil holde dig opdateret.
Kvalitet frem for kvantitet
Indholdet på din hjemmeside er essenstielt, både for dine besøgende og for søgemaskinerne.
Derfor skal du sørge for at have godt, velskrevent og unikt indhold på din hjemmeside, der fokuserer på dine nøgleord. Det hjælper i øvrigt heller ikke meget at få mange besøgende, der forlader din side igen med det samme.
Indgående links giver dig troværdighed og relevans
Hvis indhold er konge af søgemaskineoptimering, så er links dronningen.
Skab dig et godt og omfattende netværk af kvalitetets-’backlinks’ (dvs. links til din side, fra andres sider). Brug dit nøgleord eller en central sætning som link. Husk, hvis der ikke er en god og logisk årsag til at en given side linker til dig, så er det et dårligt link.
Drop det ensidige fokus og velmenende råd fra pseudo-eksperter
Hvis naboens søn har fortalt dig, at eksempelvis PageRank er alfa og omega for en god placering i søgemaskinerne, så bed ham gå hjem og læse på lektien. Det er kun en lille bitte del af den algoritme der rangordner siderne i søgemaskinerne. En side med lav PageRank kan godt være placeret bedre i søgemaskinerne end en med høj PageRank. Derfor: Lad være med at jage en høj PageRank, hvis der i stedet er andre dele af din hjemmeside der trænger til mere opmærksomhed.
Søgemaskineoptimering er aldrig kun én ting, det er altid en cocktail af mange forskellige værktøjer. I Polavyk kender vi de fleste.
Nyt er godt, meget nyt er meget godt!
Nyt indhold på din side kan forbedre din placering. Tilføj derfor nyt, brugbart indhold til side på regelmæssig basis, det øger din sides relevans i søgemaskinernes øjne. Hvis der er nyt indhold hver gang robotten afsøger din side, vil den komme tilbage oftere, og du vil fremstå vigtigere.
Design din side med tanke på søgemaskinerne
Vær sikker på, at din webdesigner forstår hvad SEO betyder eller skift webdesigner. Uanset hvor smuk og moderne din nye Flash-side er, så kan den ikke læses af søgemaskinernes robotter, og din side vil derfor blive sorteret fra. Søgemaskinerne kan ikke læse Flash eller billeder, og det er ikke tilstrækkeligt at pudse siden lidt af, når den først er lavet. Tænk derfor på søgemaskineoptimering allerede når du er ved at planlægge en hjemmeside.
Tid! Afsæt tid til søgemaskineoptimering
Det tager lang tid at opbygge links fra andre sider, det tager lang tid at sætte sig ind i den nyeste udvikling i branchen, det tager lang tid
at tilpasse din side til ændringer og så videre.
Hvis du vil, kan du lære nyt om SEO hver eneste dag, og der sker nyt hver eneste dag. Afsæt derfor tid til dagligt at løbe din side igennem og optimer hvor optimeres kan.
Brug de sociale medier, de er som skabt til formålet
Sæt dig ind i social markedsføring. Det er en vigtig del af SEO. Jo bedre du forstår og kan bruge (udnytte) sider som Digg, Yelp, del.icio.us, Facebook, og så videre, desto bedre vil du kunne konkurrere om søgemaskinernes gunst.
Gode links og dårlige links
Det handler ikke kun om mængden af indgående links, det handler først og fremmet om kvaliteten af dem. Igen er det kvalitet frem for kvantitet. Et enkelt godt, autoritativt link kan gøre meget mere for dig end et dusin lavkvalitets links, som faktisk kan ende med at skade dig.
Har Google eller andre søgemaskine først besluttet sig for at en side er dårlig, f.eks. at det er en spamside, så smitter det stempel de hjemmesider, som spamsiden linker til – f.eks. din.

